Her kan du søge godtgørelse, hvis du er omfattet af antikonceptionssagen (spiralsagen).
Godtgørelsesordningen gælder for kvinder, der uden samtykke har fået antikonception i Grønland eller i Danmark i perioden 1960-1991. Den økonomiske godtgørelse er på 300.000 kroner per godtgørelsesberettiget kvinde.
Du kan søge om godtgørelse fra 1. juli 2026. Patienterstatningen kan først afgøre din sag, når loven er trådt i kraft.
Loven er fremsat i Folketinget 25. juni 2026. Loven forventes at træde i kraft 1. september 2026.
Du kan søge om godtgørelse indtil 1. september 2028.
Vi gennemgår hver sag nøje for at undersøge og vurdere, om den enkelte kvinde har ret til godtgørelse.
For at have ret til godtgørelse skal du opfylde følgende kriterier:
Du skal have fået et eller flere af følgende præventionsmidler uden samtykke:
Du kan kun få godtgørelsesbeløbet på 300.000 kroner én gang. Det gælder uanset, hvor mange gange du har fået et eller flere typer antikonception.
Til og med december 2025 kunne kvinder i Grønland også søge godtgørelse efter den grønlandske ordning for antikonception uden samtykke fra 1992 og frem. Det har ikke betydning for din ansøgning hos Patienterstatningen, hvis du har søgt om godtgørelse efter den grønlandske ordning.
Fra 1. juli 2026 kan du søge godtgørelse på tre forskellige måder:
Du vælger selv, om du vil udfylde ansøgningsskemaet på dansk eller grønlandsk. Hvis du vælger at ansøge på dansk, vil vores kommunikation med dig og afgørelsen også være på dansk.
Hvis du søger på grønlandsk, sender vi både en afgørelse på grønlandsk og dansk til dig. Vi bestræber os også på at holde kommunikationen med dig på grønlandsk.
I lovforslaget står, at Patienterstatningen vil gennemføre en aktiv vejledningsindsats. Det betyder, at der blandt andet bliver udført et opsøgende og rådgivende arbejde blandt kvinder i Grønland, der kan være omfattet af godtgørelsesordningen.
Patienterstatningens rejsehold består af fire personer:
Vi opdaterer løbende siden her med konkrete datoer og tidspunkter for møder i Grønland og Danmark om godtgørelsesordningen.
Ja, du må gerne lade dig repræsentere af en anden person; en partsrepræsentant, fx et familiemedlem, en ven eller en professionel. Så skal du udfylde en fuldmagtsblanket med oplysninger om den person eller virksomhed, som skal repræsentere dig i din sag.
Fuldmagtsblanketten finder du på vores hjemmeside: LINK
Partsrepræsentanten kan også udfylde ansøgningsskemaet på dine vegne. Find ansøgningsskemaet på dansk og grønlandsk her: LINK
Det kan vi ikke give et præcist svar på. Vi behandler alle ansøgninger så hurtigt som muligt. Nogle sager kan afgøres hurtigt - inden for tre måneder. Andre sager kan være komplicerede og tage længere tid.
Nej, så kan du ikke få yderligere godtgørelse efter loven. Du kan kun blive kompenseret for antikonceptionshændelser i perioden fra 1960 til 1991 én gang.
Ja, det kan du godt. Det har ikke betydning for din ansøgning, om du også har modtaget eller søgt godtgørelse efter den grønlandske ordning for antikonception uden viden eller samtykke i perioden fra 1992 og frem.
Den grønlandske og den danske ordning er uafhængige, så du kan godt søge godtgørelse begge steder.
Godtgørelsen bliver udbetalt til dig senest fem uger efter, at du har modtaget afgørelsen fra os.
Sundheds- og Kirkeministeriet udbetaler godtgørelsen. Patienterstatningen har ikke noget med selve udbetalingen at gøre.
Hvis du har spørgsmål til udbetalingen, skal du kontakte Sundheds- og Kirkeministeriet.
Et af kriterierne for godtgørelsen er, at du skal have boet i Grønland på et tidspunkt i perioden frem til og med 1991. Via CPR-registeret undersøger vi, om du har haft bopæl i Grønland. Det kan vi gøre fra 1. maj 1972, hvor CPR-registeret blev indført i Grønland.
Er antikonceptionshændelsen sket i Grønland efter 1. maj 1972 skal du ikke dokumentere din bopæl. Det gør vi.
Er antikonceptionshændelsen sket før 1. maj 1972 kan du i ansøgningen uploade eller vedlægge materiale, der understøtter, at du har haft bopæl i Grønland før 1. maj 1972. Det kan fx være skoleindskrivningspapirer, breve eller dokumenter med dit navn og adresse.
Ja. Godtgørelsesordningen omfatter også kvinder, der har fået antikonception uden samtykke eller viden herom under ophold i Danmark i perioden 1960-1991. Det kan fx være skoleophold eller ophold hos en plejefamilie.
Nej. Personer, der er afgået ved døden inden indgivelse af ansøgning om godtgørelse (og deres efterkommere), vil ikke kunne modtage godtgørelse.
Eventuelle arveberettigede personer træder i kvindens sted, hvis kvinden afgør ved døden, efter ansøgningen er indgivet til Patienterstatningen. Det betyder, at arveberettigede personer vil få godtgørelsen udbetalt, hvis kvinden dør i den periode, hvor vi behandler sagen.
Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, og den danske regering iværksætter en uvildig udredning af spiralsagen og den øvrige svangerskabsforebyggende praksis i perioden 1960 og frem til og med 1991, hvor Grønland hjemtog ansvaret for sundhedsområdet.
Den uvildige udredning af spiralsagen offentliggøres.
Læs mere om udredningen: Modtagelse og offentliggørelse af den uvildige udredning af spiralsagen | Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Den danske statsminister Mette Frederiksen giver en officiel undskyldning til de berørte kvinder i spiralsagen i Grønland.
”En undskyldning kan ikke ændre på det, der er sket. Den kan ikke fjerne den smerte, I hver især har oplevet. Og den kan ikke give jer det tilbage, som I har mistet. Men den er en anerkendelse af. At det, I var udsat for, var et svigt. Og nu tager vi ansvaret fra jeres skuldre.” | Statsminister Mette Frederiksen
Læs hele talen: Statsministerens tale til undskyldningsarrangement i spiralsagen den 24. september 2025 - Statsministeriet
Den grønlandske regering, Naalakkersuisut, etablerer en godtgørelsesordning, hvor kvinder kan søge godtgørelse for ufrivilligt opsatte spiraler, der er sket efter hjemtagelsen af sundhedsområdet i 1992.
Kvinder kan nu ansøge om godtgørelse for antikonception uden samtykke
Den danske regering præsenterer en meget bred politisk aftale, der sikrer økonomisk kompensation til de kvinder, der er omfattet af antikonceptionssagen i perioden 1960-1991, hvor Danmark havde ansvaret for sundhedsvæsenet i Grønland.
”Spiralsagen er et mørkt kapitel i vores fælles historie. Den har haft store konsekvenser for de grønlandske kvinder, der har oplevet både fysiske og psykiske mén, og som den dag i dag har betydning for opfattelsen af Danmark og Rigsfællesskabet. Vi kan desværre ikke fjerne smerten fra kvinderne, men en godtgørelse er med til at anerkende og undskylde for de oplevelser, de har været igennem. Og jeg er glad for, at et meget bredt flertal i Folketinget nu sikrer, at de berørte kvinder kan få en økonomisk godtgørelse,” sagde Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde
Læs mere om den politiske aftale: Politisk aftale sikrer økonomisk godtgørelse til grønlandske kvinder i spiralsagen | Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Den 26. februar 2026 bliver der udskrevet valg. Det betyder, at tidsplanen for lovforslag om godtgørelsesordningen bliver justeret. Først efter valgafholdelse og regeringsdannelse kan et lovforslag fremsættes.
Regeringen (S, SF, M, RV) bekræfter i det politiske grundlag for firkløver-regeringen, at den hurtigst muligt vil fremsætte et lovforslag om godtgørelsesordning for kvinder omfattet af antikonceptionspraksis i Kalaallit Nunaat i perioden 1960-1991.
Læs mere om det politiske grundlag: Det politiske grundlag for firkløverregeringen
Lovforslag om en godtgørelsesordning fremsættes 25. juni 2026 med henblik på ikrafttrædelse 1. september 2026. Kvinderne vil allerede fra 1. juli 2026 kunne indsende ansøgninger om godtgørelse til Patienterstatningen.
Læs mere om lovforslaget: Lovforslag skal sikre kvinder godtgørelse i antikonceptionssagen (spiralsagen)
Kvinderne kan søge om godtgørelse fra den 1. juli 2026. Patienterstatningen kan først træffe afgørelse i sagerne, når loven er trådt i kraft.
Det forventes, at loven træder i kraft 1. september 2026.
Maani naartunaveersaaserneqarsimanermut suliaq (spiralsagen) naapertorlugu taartisiassanik qinnuteqarsinnaavutit.
Taartisiassanut aaqqissuussaq arnanut atuuppoq, piffissami 1960-imiit 1991-imut Kalaallit Nunaanni imaluunniit Danmarkimi akuersitinneqarnatik naartunaveersaaserneqarsimasunut. Arnaq taartisiassanut pisinnaatitaasoq 300.000 kr.-inik aningaasartalinnik taartisinneqassaaq.
Taartisiassanik 1. juuli 2026-miit qinnuteqarsinnaavutit. Patienterstatningen-ip suliat aatsaat aalajangiiffigisinnaavai inatsit atuutilereerpat.
Inatsit Folketingimi 25. juuni 2026-mi saqqummiunneqarpoq, 1. septembari 2026-milu atuutilernissaa naatsorsuutigineqarpoq.
Taartisiassanik kingusinnerpaamik 1. septembari 2028 qinnuteqarsinnaavutit.
Suliat tamarmik peqqissaartumik misissorlugillu nalilersortarpagut, arnaq pineqartoq taartisiassanik pisinnaatitaanersoq paasiniarlugu.
Taartisiassat pisinnaanissaannut piumasaqaatit tulliuttut eqquutsinneqassapput:
Akuersitinneqarnak naartunaveersaatit tulliuttut arlaat imaluunniit arlallit pisimassavatit:
Qanorluuniit amerlatigisumik naartunaveersaammik pisimagaluaruit, ataatsimik imaluunniit assigiinngitsunik arlalinnik, ataasiaannarlutit taamaallaat taartisiassat nalingat 300.000 kr.-it pisinnaatitaaffigivatit.
2025-mi decembari ilanngullugu arnat Kalaallit Nunaanni 1992-imiit kingorna akuersitinnatik naartunaveersaaserneqarsimanermut atatillugu Kalaallit Nunaanni aaqqissuussaq naapertorlugu aamma taartisiassanik qinnuteqarsimapput. Kalaallit Nunaanni aaqqissuussaq naapertorlugu taartisiassanik qinnuteqarsimaneq Patienterstatningen-imut qinnuteqaatit nalilersorneqarneranut sunniuteqassanngilaq.
1. juli 2026 aallarnerfigalugu periutsit assigiinngitsut pingasut atorlugit taarsiivineqarnissamut qinnuteqarsinnaavutit:
Nammineerlutit toqqassavat qinnuteqarnissamut immersugassaq qallunaatut imaluunniit kalaallisut immersussanerlugu. Qallunaatut qinnuteqarnissat toqqarukku, attaveqaqatigiinnerput kiisalu aalajangiineq qallunaatuussapput.
Kalaallisut qinnuteqaruit, aalajangiineq kalaallisoortoq qallunaatoortorlu ilinnut nassiunneqassapput. Aamma Ilinnik attaveqaqatigiinnerput kalaallisut ingerlannissaa anguniagaraarput.
Inatsimmut siunnersuummi allaqqavoq Patienterstatningen ornigulluni siunnersuisassasoq. Tamanna isumaqarpoq Kalaallit Nunaanni arnanik taarsiivigineqarnissamut pisinnaatitaaffeqartunut ornigulluta siunnersuisarnissarput suliassatta ilagigaat.
Patienterstatning-imiit angalasussat sisamaapput:
Aap. Inummik allamik sinniisuutitaqarsinnaavutit, assersuutigalugu ilaquttannik, ikinngutinnik imaluunniit immikkut ilisimasalimmik. Taamaassappat, piginnaatitsissummik immersugassaq immersussavat, tassani inuk imaluunniit suliffeqarfik sinnerlutit suliamik isumagisussaq pillugu paasissutissat allallugit.
Piginnaatitsissummik immersugassaq 1. juuli 2026-miit nittartakkatsinni nassaarisinnaavat.
Sinniisuutitaq aamma sinnerlutit qinnuteqarnissamut immersugassaq immersorsinnaavaa. Qinnuteqarnissamut immersugassaq qallunaatoortoq kalaallisoortorlu 1. juuli 2026-miit nittartakkatsinni nassaarisinnaavatit.
Tamanna erseqqissumik akineqarsinnaanngilaq. Qinnuteqaatit tamaasa sapinngisamik piaarnerpaamik suliarisarpagut. Suliat ilaat sukkasuumik aalajangiiffigineqarsinnaapput – qaammatit pingasut iluanni. Suliat allat paasiuminaassinnaapput, taamaattumillu sivisunerusumik suliarineqarsinnaallutik.
Qinnuteqaatit pillugu akissut aatsaat inatsit atuutilereerpat pisinnaavat. Naatsorsuutigineqarpoq inatsit 1. septembari 2026-mi atuutilissasoq.
Naagga. Inatsit naapertorlugu annertunerusumik taartisiassanik pisinnaanngilatit. Piffissami 1960-imiit 1991-imut naartunaveersaaserneqarsimanermut atatillugu ataasiartumik taamaallaat taartisinneqarsinnaavutit.
Aap. Kalaallit Nunaanni akuersisimanatik imaluunniit ilisimatinneqaratik naartunaveersaaserneqarsimanermut atatillugu taartisiassanut aaqqissuussaq naapertorlugu 1992-imiit kingorna taartisiassanik tigusaqarsimaguit imaluunniit qinnuteqarsimaguit, qinnuteqaatit nalilersorneqarneranut sunniuteqassanngilaq.
Kalaallit Nunaanni aaqqissuussaq aamma qallunaat aaqqissuussinerat imminnut attuumassuteqanngillat. Taamaattumik aaqqissuussani marlunni taakkunani taartisiassanik qinnuteqarsinnaavutit.
Uagutsinnit aalajangiineq tigoreerukku, taartisiassat kingusinnerpaamik sapaatit akunneri tallimat kingorna ilinnut akiliutigineqassapput.
Sundheds- og Kirkeministeriet taartisiassanik akiliuteqartarpoq. Patienterstatningen-ip akiliutit taakku isumagineq ajorpai.
Akiliutinut apeqqutissaqaruit Sundheds- og Kirkeministeriet attavigissavat.
Taartisiassanik pisinnaanissamut piumasaqaatit ilaanniippoq Kalaallit Nunaanni 1991 ilanngullugu piffissap ilaani najugaqarsimasussaanerit.
Naartunaveersaaserneqarsimanerit 1. maaji 1972-ip kingorna Kalaallit Nunaanni pisimappat, najugaqarsimanerit nammineq uppernarsassanngilat. Tamanna uagut isumagissavarput.
Inunnik nalunaarsuiffik (CPR) aqqutigalugu Kalaallit Nunaanni najugaqarsimanersutit misissorsinnaavarput. Tamanna pisinnaavoq 1. maaji 1972-imi Kalaallit Nunaanni inunnik nalunaarsuiffik (CPR) atuutilermat.
Naartunaveersaaserneqarsimanerit 1. maaji 1972 sioqqullugu pisimappat, qinnuteqarnermi 1. maaji 1972 sioqqullugu Kalaallit Nunaanni najugaqarsimaninnut uppernarsaatit ikkussinnaavatit imaluunniit ilanngussinnaavatit. Assersuutigalugu atuarfimmut allatsinnermut uppernarsaatit, allakkat imaluunniit allagaatit aqqinnik najugaqarfinnillu allassimasut.
Aap. Taartisiassanut aaqqissuussaq aamma arnanut, piffissap 1960-1991-ip iluani Danmarkimiissimanerup nalaani akuersitinneqarnatik naartunaveersaaserneqarsimasunut atuuppoq. Ass. atuariartortitaanermiusinnaavoq imaluunniit angajoqqaarsianiinnermiusinnaalluni.
Naagga. Taartisiassanik qinnuteqaat tunniutsinnagu toqukkut qimagussimasut (taakkulu kinguaavi) taartisiassanik tigusisinnaanavianngillat.
Patienterstatningen-imut qinnuteqaatip tunniunneqareernerata kingorna arnaq toqukkut qimaguppat, inuit kingornussisinnaatitaasut arnap sinnerlugu suliamik ingerlatitseqqiisinnaassapput.Tamanna isumaqarpoq, suliaq suliarineqartillugu arnaq toqussappat, inuit kingornussisinnaatitaasut taartisiassat pissagaat.
Kalaallit Nunaata Naalakkersuisuisa, aamma qallunaat naalakkersuisuisa nakerisarsiunngitsumik piffissami 1960-imiit 1991, Kalaallit Nunaata peqqinnissaqarfiup akisussaafigilernera tikillugu, spiralsagen aamma naartunaveersaasersuisimanerit misissorlugit aallartippaat.
Nakerisarsiunngitsumik spiralsagen-imik misissuinerit saqqummiunneqarput.
Misissuinerit pillugit atuaqqigit: Nakerisarsiunngitsumik spiralsagen-imik misissuinernit tigunerat aamma saqqunniunneqarnerat | Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Qallunaat statsministeriat Mette Frederiksen pisortatigoortumik arnanut spiralsagen-imit eqqugaasimasunut Kalaallit Nunaanni utoqqatserpoq.
"Utoqqatserneq pisimasunut allannguisinnaanngilaq. Anniaammik peersisinnaanngilaq, ilissi misiginikuusassinnik. Aamma annaasimasasi utertinneqarsinnaanngillat. Kisianni nassuerneruvoq. Ilissinnik pinnissimaneq ilaginnaanerusimasoq. Aamma maanna akisussaaffik ilissinnit tiguarput.” | Statsministeri Mette Frederiksen.
Oqalugiaat tamakkerlugu atuaruk: Statsministerip ulloq 24. septembari 2025-mi spiralsagen-imut utoqqatsernemut aaqqissuussami oqalugiaataa - Statsministeriet
Kalaallit Naalakkersuisuisa taartisiassanut aaqqissuussaq pilersippaat, tassani arnat 1992-imi peqqinnissaqarfiup tigunerata kingorna namminerinngisaminnik spiralilersissimasut taartisiassaminnik qinnuteqarsinnaapput.
Qallunaat naalakkersuisuisa illuatungeriillutik amerlanerussuteqarlutik politikikkut isumaqatigiissut saqqummiuppaat, taassuma qulakkeerpaa piffissami 1960-1991-i tikillugu Danmarkip Kalaallit Nunaata peqqinnissaqarfiinut akisissaanerani, arnat kinguaassiorfiisigut ikkussinermi kinguaassiorsinnaajunaarsimasunut suliamit aningaasatigut taarsiiffiginninnissaq.
”Spiralsagen ataatsimut oqaluttuarisaanitsinni kapitaliuvoq taartoq. Kalaallinut arnanut annertuumik kingunipiloqarsimavoq, illuttut timimikkut tarnimikkullu innaarliisimasoq, aamma ullumikkumut Danmark-imik aamma Naalagaaffeqatigiinnermik paasinnittaatsimut isumaqartoq. Ajoraluartumik anniaat arnanit peersinnaanngilarput, kisianni taartisiassiineq nassuerneruvoq aamma misigisimasimasanut utoqqatsiissutaalluni. Aamma nuannaarutigaara Folketingimi illuatungeriillutik amerlanerussuteqartut qulakkeermassuk, arnat eqqugaasimasut aningaasatigut taarsiivigineqarsinnaanerat.” | Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde
Politikikkut isumaqatigiissut pillugu atuaqqigit: Politikikkut isumaqatigiissutip qulakkeerpaa kalaallit arnat spiralsagen-imit aningaasatigut taarsiivigineqarnissaat | Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Februari 2026-mi Inatsisartunut qinersisoqarnissaa nalunaarutigineqarpoq. Taamaattumik taartisiassanut aaqqissuussaq pillugu inatsisissatut siunnersuutip piffissaliussaa allanngortinneqarpoq. Qinersineq naammassereerpat naalakkersuisullu nutaat pilersinneqareerpata aatsaat inatsisissatut siunnersuut saqqummiunneqassaaaq.
Naalakkersuisut (S, SF, M, RV) naalakkersuisooqatigiit sisamaasut politikkikkut tunngavissaanni uppernarsarpaat, Kalaallit Nunaanni piffissami 1960-imiit 1991-imut naartunaveersaasersuinermik periutsinut ilaasunut arnanut taartisiassanut aaqqissuussaq pillugu inatsisissatut siunnersuut piaarnerpaamik saqqummiunniarlugu.
Politikkikkut tunngavissat pillugit annertunerusumik atuarit: Det politiske grundlag for firkløverregeringen
Taartisiassanut aaqqissuussaq pillugu inatsisissatut siunnersuut 25. juni 2026-mi saqqummiunneqassaaq, 1. september 2026-mi atuutilernissaa siunertaralugu. Arnat 1. juli 2026-miit aallartittumik Patienterstatningen-imut taartisiassanik qinnuteqarsinnaassapput.
Inatsisissatut siunnersuut pillugu annertunerusumik atuarit: Lovforslag skal sikre kvinder godtgørelse i antikonceptionssagen (spiralsagen)
Arnat 1. juli 2026-miit aallartittumik taartisiassanik qinnuteqarsinnaassapput. Patienterstatningen aatsaat suliani aalajangiisinnaalissaaq inatsit atuutilereerpat.
Naatsorsuutigineqarpoq inatsit 1. september 2026-mi atuutilissasoq.
Telefon: 33 69 48 80
Hverdage kl. 07.00 - 22.00
Weekender og helligdage kl. 08.00 - 16.00 (Du kan ikke sende sms til pressevagten)
E-mail: [email protected]
Oqarasuaat: +45 33 69 48 80
Ulluinnarni nal. 07.00 – 22.00 (qallunaat nalunaaqutaat malillugu)
Sapaatip-akunnerata naanerani nalliuttunilu nal. 08.00 – 16.00 (qallunaat nalunaaqutaat malillugu) (Tusagassiortunut pigaartumut SMS-ersinnaanngilatit)
E-maili: [email protected]
Ring til os, hvis du har spørgsmål eller har brug for hjælp til at søge godtgørelse.
Du kan ringe til os på +45 33 17 95 41 alle hverdage mellem kl. 9.30-15.00 (dansk tid).
Apeqqutissaqarpit?
Taartisiassat qinnutiginissaannut apeqqutissaqaruit imaluunniit ikiorneqarnissamut pisariaqartitsiguit, sianerfigitigut.
Ulluinnarni tamani nal. 9.30-15.00-ip akornanni (qallunaat nalunaaqutaat malillugu) ugguuna +45 33 17 95 41 sianerfigisinnaavatsigut.
Godtgørelsesordningen bygger på lov om godtgørelsesordning for kvinder omfattet af antikonceptionssagen (spiralsagen) i Grønland i perioden 1960-1991.
I loven er alle reglerne for ordningen beskrevet.
Taartisiassanut aaqqissuussaq, Kalaallit Nunaanni piffissami 1960-1991-i tikillugu arnat kinguaassiorfiisigut ikkussinermi kinguaassiorsinnaajunaarsimasunut suliamit (spiralsagen) taartisiassanut aaqqissuussaq pillugu inatsimmit tunngaveqarpoq.
Aaqqissuussamut malittarisassat tamarmik inatsimmi allaaserineqarsimapput.